I Daginstitutionen Trekløveren kan du gå fra du er 0 - 6 år. Vores institution er bygget sammen med Skanderup/Hjarup Forbundsskole og vi har en del samarbejde med skolen i det daglige omkring brugen af lokaler, såsom gymnastiksalen, samt overgangen fra børnehave til SFO/skole. Det vil sige, at her hos os får I en sammenhæng fra barnet starter i vuggestue og til det skal ud af skolen i 6. kl.
I gåafstand fra institutionen ligger vores dejlige hytte godt gemt i krattet omgivet af marker. Det er her vi går hen for at fordybe os i naturen i fred og ro og udfordre motorikken. Vi har anparter i en stor bus til 44 pers. hvilket giver os mulighed for at tage på ture længere væk - det kan f. eks. være Nicolai for børn, skoven eller stranden.
Vi arbejder ud fra en anerkende pædagogik, hvor hvert barn er unikt og bliver set for den det er.
Giv børnene ret
til at lege og lære,
at drømme og forme,
leve og være.
kun der hvor børn
kan føle sig trygge,
gror det de gamle
kaldte for lykke.
Carl Scharnberg