Glidende overgang (Fra Daginstitution til Mini-SFO til Skole

Rammerne for glidende overgang blev godkendt i Børne- og Uddannelsesudvalget den 10.10. 2016

Mål

I Kolding Kommune arbejdes der systematisk med at skabe sammenhæng i forbindelse med overgange fra dagtilbud til skole. Målet med glidende overgang er, at overgangen mellem dagtilbud og skole skal bygge på et tydeligt børneperspektiv, hvor skolen tager over, der hvor dagtilbuddet slipper.

Der skal i forbindelse med GLO skabes indholdsmæssig sammenhæng mellem de pædagogiske læreplaner i dagtilbuddet og fælles mål og læseplan for o-klasse.

I de enkelte distrikter arbejdes der i professionelle læringsfælleskaber for at sikre udvikling for børnene.

Rammer

  • Ledelsen på skolen og i dagtilbuddene i skoledistriktet beskriver, planlægger og er ansvarlige for glidende overgang.

  • Skolelederen i distriktet er ansvarlig for at arbejdet iværksættes og fungerer.

  • Skole- og dagtilbudsledelsen i de enkelte skoledistrikter udarbejder i fællesskab en beskrivelse af de didaktiske overvejelser i forhold til glidende overgang.

  • Her tages højde for faglig og kulturel viden fra både dagtilbud og skole.

  • Inden udgangen af september er en plan klar for det kommende års arbejde med glidende overgang. Planene er tilgængelig på NemBørn, skoleintra for medarbejdere og forældre samt på skolens/institutionens hjemmeside.

  • Kompetencehjulet anvendes systematisk ved overlevering af børn i udsatte positioner fra børnehave til GLO.

  • Børnehaveklasseleder, SFO-pædagoger og børnehavepædagoger indgår og deltager i GLO.

Evaluering

Ledelsen fra skoler og daginstitutioner i de enkelte skoledistrikter evaluerer i juni måned glidende overgang, med henblik på beskrivelse af kommende års glidende overgang.

 

PRINCIPPER FOR GLIDENDE OVERGANG (GLO)

 

-      Skanderup Hjarup Forbundsskole

-      Daginstitutionen Trekløveren

 

Værdier, principper og mål for den gode overgang:

 

De værdier, principper og mål, som vi i fællesskab har udformet, udspringer af Folkeskoleloven og Dagtilbudsloven (Den styrkede pædagogiske læreplan). Det er hele fundamentet, for alt vi gør i henholdsvis daginstitution, SFO og skole.

 

Den gode overgang bygger på følgende værdier:

 

Overgangene fra daginstitution til mini-SFO og derefter fra mini-SFO til skole er to af flere livsovergange i børn og unges liv. En livsovergang er kendetegnet ved, at den indebærer væsentlige forandringer i barnets liv, fordi barnets identitet, relationer og rolle ændres. En god overgang er, når der er fokus på barnets kompetencer, deltagelse og sociale relationer.

 

I vores samarbejde omkring Glidende overgang, har vi stor fokus på, at vi professionelle i samarbejde med forældrene har en væsentlig rolle i forhold til at overgangen bliver så positiv en oplevelse som muligt. Vi vægter højt, at skabe rammer for, at alle børn er aktive deltagere både socialt og fagligt i egen overgang. Vi skal i overgangene sikre, at vi tilgodeser alle børns forudsætninger.

 

-       Helhed og sammenhæng:

Det er forældrene, der følger barnet gennem hele dets liv. Forældrene har hovedansvaret for at skabe tryghed, helhed og sammenhæng gennem barnets opvækst. Denne sammenhæng skabes bl.a. gennem et fælles sprog, en fælles værdiforståelse mellem personalegrupperne i hhv. børnehave, SFO og skole og et tæt samarbejde med forældrene. Der skal i overgangene fra daginstitution til mini-SFO og skole fokus på barnets perspektiv og mulighed for at føle sig kompetent bl.a. ved at spørge ind til de forestillinger og forventninger som barnet kan have om skolen og sig selv i skolen.

 

-       Fællesskaber:

Børns sociale og faglige læring sker primært i fællesskaber, derfor er det de professionelles opgave, at sikre det enkelte barns mulighed for aktiv deltagelse i de fællesskaber, de er en del af. Den gode overgang skal bidrage til, at alle børn er deltagere både socialt og fagligt i daginstitutionen, i SFO’en, i skolen og i de aktiviteter der tilrettelægges i overgangene. Der skal desuden sættes fokus på at fællesskaberne forandres – børnene går fra fællesskaber i daginstitutionen til nye fællesskaber i mini-SFO og skole. Børnene kommer fra forskellige dagtilbud, og dermed forskellige fællesskaber og kulturer.

 

-       Professionalisme:

Det er de professionelles ansvar at inddrage forældrene og skabe rammer, der sikrer at overgangen fra børnehave til mini-SFO og senere til skole foregår i en tryg atmosfære, hvor børnene får mulighed for at vokse med de nye udfordringer. De professionelle møder børnene der, hvor de er og sammensætter et pædagogisk tilbud på en måde, så børnene kan trives og udvikle sig bedst muligt.

 

-       Dialog:

Det er vigtigt, at der foregår en ligeværdig dialog mellem de forskellige interessenter. I denne sammenhæng er det dialogen mellem de professionelle (ansatte i daginstitution, SFO og skole), mellem de professionelle og forældrene, mellem de professionelle og børnene, mellem forældrene og børnene, samt forældre imellem.  Alle interessenter har forventninger til hinanden og hver for sig har de ideer til og synspunkter på, hvordan de bedst støtter børnenes trivsel og udvikling. Derfor lægger vi vægt på, at dialogen tager udgangspunkt i de krav, fagligheder, bekymringer og forventninger, der kan være i forbindelse med overgangene.

 

Den gode overgang bygger på følgende principper:

 

-       Barnets deltagelse:

Forestillinger og forventninger betyder meget for børns overgange. De voksne, både forældre og professionelle, skal hjælpe børnene fra deres kendte daginstitutionsliv over i en helt ny SFO- og skoleverden, som børnene ofte har uklare forventninger til. Vi er derfor nysgerrige på og taler med børnene om, hvilke forventninger og forestillinger, de har gjort sig – og vi er med til at gøre disse så realistiske som muligt.

 

Daginstitution, SFO og skole tilrettelægger aktiviteter for de børn, der er på vej i skole – aktiviteter som er med til at skabe realistiske forventninger og gøre barnets oplevelse af sig selv i det nye miljø så bæredygtigt som muligt. Aktiviteterne har såvel personligt, socialt og fagligt indhold.

 

Målene for overgangen fra børnehave til mini-SFO til skole er:

·         At børnene skal have kendskab til – og inddrages i deres overgange

·         At børnene skal høres i beslutninger om egen overgang med udgangspunkt i egne forestillinger, forventninger og håb til skolen.

·         At børnene skal opleve, at de voksne tager ansvaret for og støtter deres reelle deltagelse i fællesskaberne både før de begynder i skole, i forbindelse med glidende overgang og i skolen.

·         At det enkelte barn oplever sig kompetent i de nye fællesskaber

 

Vores praksis ser sådan ud:

·    Daginstitutionen inviteres til forskellige arrangementer (f.eks. skuespil) på skolen

·        Daginstitutionen låner skolens gymnastiksal på ugentlig basis

·        Daginstitutionen låner skolens legeplads og andre udearealer

·        Ældre skolebørn, kommer i daginstitutionen og fortæller om, hvordan det er at gå i  skole

·        De kommende skolebørn samles i en gruppe i daginstitutionen, nogle måneder før start i mini-SFO, her ”leger” vi skole og laver både faglige, personlige og sociale skoleforberedende aktiviteter, nogle gange om ugen.

·       De kommende skolebørn kommer på besøg i mini-SFO flere gange inden overgangen, sammen med Frilandsbørnehaven Enghøj.

·       De kommende skolebørn får besøg i daginstitutionen af den/de voksne, de skal være sammen med i mini-SFO.

·       De kommende skolebørn deltager i morgensang på skolen flere gange inden overgangen.

·       De kommende skolebørn kommer på besøg i O. klasse inden overgangen.

·       De kommende skolebørn får besøg af O. klasse læreren i mini-SFO inden overgangen.

·       Mini-SFO og skole får sange der synges til morgensang, fra daginstitutionen, som  daginstitutionen har sunget.

·       Daginstitutionen får sange fra mini-SFO og skole, som de synger.

·       Både daginstitution, mini-SFO og O. klasse arbejder med Fri for Mobberi

·       Børnene får bøger med fra daginstitutionen, som de har læst i daginstitutionen, og s som kan læses i mini-SFO. (Børnenes Bedste Bøger, bogliste udarbejdet i Kolding kommune).

 

-       Forældrene som centrale medspillere:

Forældrene er barnets trygge fundament også i overgangen fra børnehave til skole. Derfor inddrages forældrene så tidligt som muligt, som aktive samarbejdspartnere i forbindelse med børnenes overgang. Forældrenes engagement og opbakning er af afgørende betydning.

 

Jo bedre samarbejde med forældrene, desto bedre overgang for barnet. Og jo mere forældrene ved, des bedre kan de hjælpe barnet i overgangen. Daginstitutionen, SFO’ en og skolen har derfor en vigtig opgave i at informere forældrene om overgangen og om hvad det vil sige at gå i mini-SFO og O. klasse. En tæt dialog med forældrene om deres rolle og konkrete opgaver i forbindelse med overgangene er en væsentlig forudsætning for gode overgange.

 

 

Målene for overgangen fra børnehave til mini-SFO til skole er:

·       At forældrene inddrages i arbejdet med at skabe grobund for børnefællesskaber i overgangen til mini-SFO og skole.

·       At forældrene medvirker til at skabe sammenhæng i overgangene.

·       At forældrene er aktive medspillere i deres barns læring og fællesskab.

·       At der opbygges tillid mellem de professionelle og forældre.

 

Vores praksis ser sådan ud:

·       Forældre informeres om værdier, principper, mål og plan for overgange.

·       Der afholdes samtaler med forældre til de potentielt kommende skolebørn i daginstitutionen i efteråret. Her inddrages kompetencehjulet og SPU.

·       Der afholdes orienteringsmøde vedr. mini-SFO og O. klasse for forældre

·       Der afholds indskrivningsarrangement for børn og forældre på skolen.

·       Ved overleveringssamtaler mellem daginstitution og mini-SFO for børn med særlige behov inddrages forældre og eventuelle andre samarbejdspartnere.

·       Forældre orienteres løbende om, hvad der arbejdes med i gruppen for kommende skolebørn i daginstitutionen, og hvornår de kommende børn har besøg fra - eller selv besøger mini-SFO eller skole.

·       Forældrene orienteres løbende om, hvad der arbejdes med i mini-SFO.

·       Forældrene inviteres til afslutningsarrangement for de kommende skolebørn i daginstitutionen inden overgangen til mini-SFO.

 

-       Det professionelle samarbejde:

En væsentlig forudsætning for, at børn får gode overgange er, at de professionelle taler sammen om og er enige i, hvad der kendetegner de gode overgange, og hvad deres rolle og ansvar er heri. Det er vigtigt at der er sammenhæng mellem daginstitution, mini-SFO og skole, så børn og forældre, har afstemte forventninger og er trygge ved skolestart.

 

Det er de professionelles ansvar at tilbyde en god overgang til mini-SFO og skole, det handler om at få sagt ordentligt farvel til daginstitutionen, og om at få tilrettelagt læringsmiljøer i mini-SFO og O. klasse, som tager højde for børnenes forskellige forudsætninger. For selv om børnene er nogenlunde samme alder, så er de vidt forskellige steder i deres udvikling.

 

Det handler også om, at de professionelle er bevidste om, at daginstitution og mini-SFO og skole naturligt nok har forskellige pædagogiske tilgange og kulturer, og at dette kan være en udfordring for barnet. Derfor skabes rammer, hvor alle børn gives mulighed for at vokse med de nye muligheder.

 

Vi er opmærksomme på, at børnene kommer fra forskellige dagtilbud, og derfor bærer forskellige kulturer og fællesskaber med sig.

 

Målene for overgangen fra børnehave til mini-SFO til skole er:

·       At de professionelle har så godt kendskab til hinandens pædagogiske praksis, at de reelt kan bygge bro for barnet.

·       At møde børnene der, hvor de er, og sammensætte et pædagogisk tilbud på en måde så børnene kan trives og udvikle sig bedst muligt.

·       At der aftales rammer for overlevering omkring det enkelte barn, hvor forældre deltager, hvis dette findes nødvendigt.

·       At organisere samarbejdet så forældrene er informeret og har indflydelse.

 

Vores praksis ser sådan ud:

 

·       En voksen fra Daginstitutionen Trekløveren er med i mini-SFO de første 2-3 uger.

·       Der afholdes overleveringssamtaler mellem daginstitution og mini-SFO og senere skole. Kompetencehjulet og SPU inddrages. Hvis der er tale om børn med særlige behov deltager forældre og andre samarbejdspartnere (som talepædagog, støttepædagog og/eller psykolog). Der er fokus på barnets relationer i disse samtaler.

·       Kompetencehjul udarbejdet i daginstitutionen overdrages elektronisk til mini-SFO og skole.

·       Der er udarbejdet fælles værdier, principper og mål for samarbejdet vedr. overgange.

·       Samarbejdet vedr. GLO evalueres hvert år efterfølgende.

·       Vi har kendskab til hinandens pædagogiske grundlag og vi spørger interesseret ind til hinandens praksis.

Daginstitutionen Trekløverens målsætning for de kommende skolebørn

 

De kommende skolebørn samles i en gruppe 1-2 gange om ugen nogle måneder før start i Glidende overgang. Her sætter vi ekstra fokus på at styrke deres kompetencer i forhold til overgangen til Mini-SFO og skole.

 

Vores pædagogiske tilgang og de aktiviteter, vi laver er naturligvis udsprunget af Den Styrkede Pædagogiske Læreplan og de seks læreplanstemaer.

 

I forhold til førskolegruppen, sætter vi særligt fokus på:

 

·         Sociale relationer:

Her sætter vi fokus på at styrke det enkelte barn i gruppen, så der er fokus på, at alle har noget at byde på. At det enkelte barn føler sig, som en del af et fællesskab og hørt, set og forstået. Desuden handler det for os også om, at styrke børnenes empati og forståelse for hinanden og hinandens forskelligheder. Der skal være plads til alle, og alle skal kunne komme til orde.

·         Selvhjulpenhed:

At børnene rydder op efter sig selv, og holder styr på madkasse, garderobe og skuffe. At børnene selv kan klare af- og påklædning samt toiletbesøg. Desuden hjælper børnene med at dække bord og andre praktiske gøremål.

Vi opøver hjælp til selvhjælp og sætter fokus på, at man skal bede om hjælp, hvis man har brug for den. Desuden vægter vi at børnene hjælper hinanden indbyrdes, fremfor at der altid skal involveres en voksen – det gælder både i forhold til konflikter, trøst og mere praktiske ting.

·         Koncentration og fordybelse:

Børnene udfordres i forhold til at kunne fordybe sig længere tid ad gangen og koncentrere sig om de ting, de voksne eller de andre børn præsenterer dem for. Dette gør vi på forskellige måder med respekt for det enkelte barns måde at lære på.

·         Anerkendelse:

I Daginstitutionen Trekløveren har vi som vores fornemmeste pædagogiske mål, at være anerkendende i forhold til det enkelte barn. Dette betyder bl.a. at vi giver børnene plads til og mulighed for at udtrykke deres følelser og blive anderkendt herfor. Vi hjælper børnene videre, hvis de har det svært og spejler deres følelser, og vi glædes med dem over deres begejstring og sejre. Vi har NUZO (nærmeste udviklingszone) for øje og giver dem ”kærlige skub” i retningen af at lære nyt og føle, at de mestrer det nye, men det skal foregå i et tempo, som barnet kan følge med i.

·         Udgangspunkt i barnets styrker:

Vi giver børnene mulighed for at vise deres styrker i gruppen, så det bliver tydeligt at alle har nogle stærke sider og spændende input. Vores udgangspunkt for mere læring er det, de i forvejen mestrer. Vi sætter succesoplevelser forrest.

·         Struktur:

Der sættes rammer for, hvad børnene skal lave i ”førskolegruppen” og der veksles mellem voksenstyrede aktiviteter og børnenes egne initiativer/leg. Vi forsøger på den måde at give dem en forsmag på forskellen mellem undervisning og frikvarter.

Konkrete aktiviteter i ”Førskolegruppen”:

 

· Små opgaver med bogstaver, tal, former, mængder, figurgengivelser og forudbestemte tegneopgaver.

·       Kapitelbøger efterfulgt af dialog

·       Spil med fokus på turtagning, hukommelse, koncentration, det sociale, tal og regler.

·       Sange, hvor der opøves hukommelse, gentagelser, sprog, rim og rytmer. Vi deltager i morgensang på skolen de sidste fredage inden start i GLO.

·       Motorik. Vi er opmærksomme på, at der skal veksles mellem stillesiddende aktiviteter og mere kropslige udfoldelser. Læring foregår på mange måder, og det enkelte barn, har sin egen måde, at lære bedst på. Eksempel: De hopper deres navn på bogstavtæppet e.l.

·       Turtagning. Vi øver, at børnene skal række hånden op, hvis de vil sige noget i samling eller svare på et spørgsmål, den voksne stiller til hele gruppen.

·       Vi nedskriver sammen med børnene i Førskolegruppen hvilke forventninger, de har til, hvad vi skal lave i gruppen og hvordan vi skal være over for hinanden.

·       Vi bruger materialet fra Fri for Mobberi til at sætte fokus på det sociale og hvordan man skal opføre sig over for hinanden.

·       Vi bruger Børnenes bedste bøger, som sidenhen bliver udlånt til Mini-SFO, så der er noget genkendeligt at arbejde med.

Mini-sfo

 

Dagens gang i minisfo.

 

Sfo ’en holder morgenåbent for både minisfo og skolebørn.

 

Kl. 7.55 går alle minisfo’er til morgensang sammen med alle skolebørnene, hvor der synges nogle sange som også minisfo’erne kender. Vi har et samarbejde med børnehaverne, hvor vi modtager nogle sange, som børnene har sunget i deres børnehave, og også omvendt kan vi give nogle sange til børnehaverne.

 

Når børnene kommer tilbage fra morgensang er der plads til leg, indtil der spises formiddagsmad også kaldet lille mad. Herefter er der samling og dagens aktiviteter går i gang.

 

Dagen begynder altid med at der tales om vejret, dato, måned, og årstal.

 

Eksempler på aktiviteter:

 

·       Hvem er jeg, hvem er du

·       Former (trekanter, firkanter og cirkler)

·       Bogstaver (børnene introduceres for nogle enkelte bogstaver)

·       Rim og remser

·       Tal og mængder

·       Bevægelse, kan foregå i gymnastiksalen (øver motorikken)

·       Fri for mobberi

·       Legeøen

·       Legehold, der lægges stor vægt på at børnene leger på kryds og tværs.

·       Ny ven, alle minisfo’er får en ny ven fra 5. klasse, som de mødes med 3-4 gange i minisfo og det fortsætter i 0. klasse.

 

Der vil altid være mindst en opgave pr. dag.

 

Der vil være højtlæsning fra ”Børnenes bedste bøger” som også bruges i børnehaverne.

 

Minisfo’en følger de samme rammer og regler som på skolen:

 

·         Spiser madpakker inden for den afsatte tid.

·         Holder frikvarter sammen med de andre børn.

·         Introduceres for DUKS, hvor børnene lærer at tørre borde af og feje.

·         Komme ind når det ringer.

·         Hånden op når man vil fortælle eller spørge om noget.

·         Turtagning.

·         Selvhjulpenhed.

 

Overgang fra Mini SFO til skole

 

På Forbundsskolen har vi informationsmøde med nye skolestartsforældre i efteråret, hvor de informeres om skolens værdier og hvor børnehaveklasselederen kommer med skolens bud på hvad skoleparathed dækker over.

Efterfølgende er der indskrivning i januar, hvor børn og forældre sammen er inviteret op på skolen og møder skolelederen og børnehaveklasselederen.

Når børnene er begyndt i glidende overgang i april, er der indlagt besøgsdage for børnehaveklasselederen i glidende overgang og ligeledes for kommende skolebørn i børnehaveklassen

Desuden er der mange af de kommende skolebørn der via fritidsaktiviteter har kendskab til områder på skolen, og daginstitutionen og fritidstilbud har gennem pædagogiske aktiviteter og leg også gjort brug af skolens faciliteter.

I hverdagen i børnehaveklassen bygges der videre på allerede tillærte erfaringer og på børnehavens lærerplaner; dog er det i skolen mere fagopdelt end de tidligere har været vant til, men der arbejdes ud fra følgende emner:

·         Sprog & udtryksformer

·         Naturen og naturfaglige fænomener

·         Bevægelse og motorik

·         Sociale færdigheder

·         Samvær og samarbejde

·         Det praktisk musiske

 

 

En god overgang til skolen handler også om, at børnenes forældre er klædt på til det nye, der skal

ske i barnets liv. Derfor gør vi meget ud af at informere forældrene både om barnets skolegang i al almindelighed og om de forventninger, der stilles til forældre til skolebørn. Det kan være, at forældrene skal hjælpe børnene til at opleve, at de er gode til at gå i skole, f.eks. ved at de hjælp er dem med at møde til tiden og med at have styr på det praktiske.