PÆDAGOGISKE LÆREPLANER
Publiceret den 1. juni 2018

1. Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling:

 

                  

 

Det overordnede mål er, at børnene udvikler:

  • En positiv selvforståelse med selvværd og selvtillid

  • Fantasi og kreativitet

  • Kompetence til at forstå og håndtere følelser.

Børnenes alsidige personlige udvikling er noget personalet arbejder med hele tiden. Det ligger i den måde vi møder, anerkender og tilgodeser børnene og deres behov.

At blive mødt, hørt og forstået som det helt unikke menneske vi hver især er.

At behandle børnene forskelligt for derigennem at kunne give dem lige muligheder.

Relateret billede

 

Arbejdet består bl.a. i, at børnene udfordres til at prøve nye ting eller til at udvikle videre på det de allerede kan.

Det giver selvværd, at blive mødt som den man er, at blive accepteret og anerkendt, som en vigtig del af fællesskabet.

Det gør vi bl.a. ved den måde vi siger godmorgen til børnene på, at de skal hjælpe til i de daglige gøremål og at vi forventer af dem, at de deltager aktivt i de aktiviteter vi sætter i gang.

 

Vi er alle sammen gode til noget, men vi er ikke lige gode til alting.

Det er vigtigt, at børnene får lov til at gøre de ting de godt kan selv og samtidig støttes/guides i de ting de næsten kan.

 

          

 

At pædagogerne følger børnenes spor og lader sig inspirere af børnene og samtidig kan inspirere dem og være med til at udvikle deres leg.

Vi siger mindst muligt nej, lad os i stedet for tale om muligheder for, at tingene kan lade sig gøre.

 

Vi stiller åbne spørgsmål til børnene, som gør at vi sammen kan uddybe emnet. F.eks. hvad tænkte du så…, hvorfor tror du at…, hvad ville der ske hvis….????, O.s.v.

 

Vi hjælper børnene med at sætte ord på deres følelser, du ser ked ud af det, hvad gjorde dig vred, du smiler og ser glad ud. Det er helt i orden at være ked af det eller vred, det er noget vi alle bliver ind imellem, det er vigtigt at kunne være i følelserne og lære hvordan vi kommer videre derfra.

Positive følelser forstærkes, mens negative følelser dæmpes, når omsorgspersonen/pædagogen deler barnet følelser. Børns følelser reguleres på denne måde i samspil med nære voksenpersoner og det er særligt vigtigt, at småbørn oplever, at deres ”negative” følelser som vrede, frygt, tristhed og så videre forstås og mødes på en hensigtsmæssig måde f.eks. via trøst.

 


2. Sociale Kompetencer

Sociale kompetencer:

 

Det overordnede mål er, at børnene:

  • Lærer at møde andre anerkendende og respektfuldt

  • Udvikler kompetencer til at indgå i forpligtende fællesskaber

  • Udvikler kompetencer til at etablere og vedligeholde venskaber

 

Vi er mange børn og voksne samlet i Daginstitutionen Trekløveren. Derfor er det vigtigt, at vi har en god omgangstone med hinanden, har respekt for hinanden og anerkender hinanden.

Vi arbejder meget med måden vi snakker til hinanden på. Det skal være rart at komme i Trekløveren, uanset om man er ung eller gammel. Vi vil have, at alle taler respektfuldt og ordentligt til hinanden – både store som små.

 

Samtidig sætter vi ord på for børnene, i forhold til hinandens følelser, det er vigtigt for den videre færden i livet, at børnene lærer at se andres følelser, kunne aflæse dem og udvise empati

 

. Billedresultat for inklusion

Vi arbejder dagligt målrettet på, at alle børn i Trekløveren skal opleve, at de er en del af fællesskabet, at Trekløveren ikke ville være det samme uden dem.

At alle oplever at have venner og gode legekammerater. Det gør vi bl.a. ved at give plads til de ”frie” lege børnene imellem, at vi ikke afbryder deres lege - uden vi har noget bedre at byde på, at børnene meget gerne må lege på tværs at stuerne og at vi opfordrer jer forældre til at lave legeaftaler uden for institutionen

             

 

 

Gode venner er guld værd.

 

Samtidig kan vi finde på at sætte børnene sammen i forbindelse med forskellige aktiviteter eller tage dem med på tur ud af huset, hvis vi mener, at netop disse børn kan have glæde af hinanden. Lidt som en slags øjenåbner, hvor de lige som skal få øje på hinanden og hinandens kompetencer.

Gode relationer er helt afgørende for, at børn oplever trivsel og glæde i institutionen.

I løbet af daginstitutionsalderen udvikles legen kompleksitet fra aleneleg, observation og parallelleg til samarbejdsleg og sociale rollespil. Børnene lære gradvist at fortolke hvad der sker i samspillet med andre mennesker og andres sociale signaler.


3. Sproglig udvikling

Sproglig udvikling:

 

De overordnede mål er, at give mulighed for at:

  • Børnene udvikler deres sprog og glæde ved at udtrykke sig gennem dagligdags aktiviteter.

  • Børnene udfordres til sproglig kreativitet ved at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler.

  • Støtte og udvikle børns interesse for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal.

Leg er en central arena for børns sprogudvikling. I legen må barnet både lytte til og forsøge at forstå andre, samt være i stand til at udtrykke egne meninger og forslag.

 

Vi læser med børnene næste hver dag, det kan både være højtlæsning for hele gruppen eller læsning i små grupper.

Vi bruger et redskab som hedder dialogisk læsning, som fremmer sprogforståelse, ordforråd og kommunikation hos børn. Læs mere på: http://laeseleg.dk/dialogisk-laesning/

 

Vi synger og spiller musik, hvilket er en rigtig god træning til at høre melodien i det talte sprog, samtidig gør det nogle børn mere fri i forhold til det talte sprog, at der kommer musik til.

Ord lagres bedre når der kommer rytmer på, det gør sig også gældende ved rim og remser.

 

Vi leger med bogstaver, tal og figurer. Det er vigtigt, at sætte ord på alt det vi gør, især med de yngste af vores børn.

 Vi siger f.eks; ” du tegner med den gule farve”. ”Så skal vi have strømper på fødderne” (mens vi rører ved fødderne og sætter strømpen på).

Men altid huske, at sætninger skal være alderssvarende og ikke for lange, ligesom det er vigtigt at huske på, at kommunikation går begge veje og der skal holdes pauser, så børnene har mulighed for at svare – det kan selv helt små børn.

 

I børnehavealderen vil børnene gerne begynde at lege-skrive, hvor de laver skriblerier, som skal ligne bogstaver, lidt senere vil de gerne kunne skrive rigtige ord o.s.v.

Det er vigtigt, at børnene lærer at bruge figurerne firkant, trekant, cirkel o.s.v. til at tegne med. Når figurerne sættet sammen på bestemte måder, bliver det til noget (en trekant ovenpå en firkant bliver til et hus), på samme måde som bogstaverne A B E sat sammen på den rigtige måde bliver til ordet Abe.

 

 


4. Krop og bevægelse

Krop og bevægelse:

 

De overordnede må er, at børnene:

  • Udvikler glæde ved at bruge kroppen

  • Støttes i at udvikle motoriske færdigheder

  • Støttes i deres fysiske sundhed med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse.

 

Det er vigtigt for børn, at få det rigtige mad på de rigtige tidspunkter, for at kunne fungere optimalt og udvikle sig bedst muligt.

 I vores vuggestue, får børnene mad, som er lavet af 85% økologiske varer og samtidig har vi en nul sukkerpolitik i vuggestuen.

I børnehaven lægger vi op til, at I giver børnene sunde og nærende madpakker og frugtposer med. Det er vigtigt for børnene, at have et nogenlunde stabilt blodsukker i løbet af dagen og derfor har alle børn lov til at spise af deres madpakker i løbet af dagen – når/hvis de er sultne.

Vi har ofte temaer om sund/usund mad, hvor kommer maden fra ect.

 

En gang om året har vi en emneuge om håndhygiejne.

Vi er rigtig mange mennesker samlet på et sted og børn – især de små – putter alting i munden. Derfor er det vigtigt med god hygiejne for at undgå smittefare.

Småbørn er meget kropslige i deres væremåde. De er i konstant bevægelse og bruger deres krop til at udforske verden omkring dem.

 

Vi prioriterer udelivet højt, alle børnehavebørn er ude i løbet af dagen og vuggestuen så ofte så muligt.

At bevæge sig udenfor giver en helt anden form for motorisk træning end indenfor. Derude er underlaget mere kuperet, har forskellig konsistens og giver mere udfordring.

Vi vægter vores legeplads højt og arbejder altid på at gøre den så alsidig så mulig.

Vi har pude/tumlerum på alle stuer. Endvidere har vi skolens gymnastiksal 1 gang om ugen, hvor stuerne skiftes til at tage over.

Det er vigtigt, at kunne få brugt sin krop i løbet af dagen og det er med til at holde pulsen oppe og helbredet sundt.

 

      

 

 

Vi arbejder også finmotorisk, det handler bl.a. om at tegne, klippe, klistre, lave perleplader, bygge Lego, lyne lynlåse, knappe knapper og meget andet.

Det er afgørende for hånd/øje koordinationen, at børnene også beskæftiger sig med disse ting.

 

Det er vigtigt at lade børnene udforske og udfordre deres motoriske formåen.

Derfor kravler vuggestuebørnene selv op i deres krybber, op på deres Trip-trap stole, op på puslebordet, tørrer selv fingre og mund o.s.v. De voksne hjælper når det er nødvendigt, men det er godt at kunne selv.

Ligesom børnehavebørnene selv skal tage tøj af og på i garderoben – så meget som de kan. Selv dækker bord, hælde vand op og hjælpe hinanden.

 

 

 

 


5. Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener:

 

De overordnede mål er, at give børnene mulighed for at udvikle:

  • Glæde ved at færdes i, udforske, sanse og lege i naturen

  • Respekt for naturen

  • Kendskab til naturen og naturfænomener.

     

At ligge på landet som institution har sine fordele, her er aldrig langt til naturen.

Vi besøger Wissingsminde, en stor bondegård med mælkeproduktion. Her kan vi komme helt ind i staldene og klappe køerne.

 

.             

 

Vi fanger haletudser i vandhullerne og ser dem udvikle sig til frøer.

Vores legeplads vrimler med Krible-krable-dyr. Vi har forstørrelsesglas, terrarier og opbevaringsbøtter. Vi kan godt lide at studere det dyreliv, som findes lige for næsen af os.

 

 

Vi samler skrald en gang om året i den store skraldeindsamling og taler om hvordan vi passer godt på vores natur.

 

På legepladsen har vi et insekthotel, som skal byde insekter og fugle velkommen og som gerne skulle resultere i flere dyr på legepladsen.

 

 

Hos os er der ikke noget som hedder dårligt vejr – kun dårlig påklædning. Det er derfor altid godt hvis børnene har tøj med til al slags vejr – for vi er ude uanset om det blæser, regner, sner eller solen skinner.

 

 

 

 

 

 

 

 


6. Kulturelle udtryksformer og værdier

Kulturelle udtryksformer og værdier:

 

De overordnede mål er, at børnene:

  • Udvikler forståelse for forskellige kulturelle værdier og praksisser

  • Får erfaring med og udvikler lyst til at eksperimentere med forskelligartede kulturelle udtryk og udtryksformer

  • Får mangeartede erfaringer med æstetiske læringsprocesser og dermed lærer at omsætte deres indtryk af verden til forskellige former for æstetiske formudtryk.

 

    

 

Kulturelle værdier og praksisser hænger nøje sammen med traditioner og kulturen.

I Trekløveren har vi mange traditioner, som vi holder af og som er med til at definere os som institution.

Vi holder påske med påskefrokost for børnene, æggejagt, klipper påskepynt m.m.

Vi holder fastelavn og klipper fastelavnspynt.

Hele december er i julens tegn. Vi klipper julepynt, snakker om julen og dens traditioner, vi har Luciaoptog, tager i kirke i Hjarup og spiller juleevangeliet som teater, vi spiser risengrød og holder julefrokost.

Og så har vi vores husnisser Gniske og Gnaske, som kommer og besøger os i december måned og nogle gange laver de ballade og driller os.

 

 

Vi har altid farver, sakse, papir, tape og genbrugsmaterialer stående fremme i børnehaven, så børnene kan udtrykke sig i forskellige former. Det er vigtigt at øve sig og eksperimentere og nogle gange bruger de 4 ruller tape på en time, men det er med til at styrke deres kendskab til de forskellige materialer og styrke deres erfaringer med æstetiske udtryksformer.

 

Vi klæder os ud og leger, at vi er nogle andre. Det fremmer fortælleevnen og det er en form for teatersport. Det at kunne forestille sig, at man er en anden.

 

Musik og sang er en anden måde at udtrykke sig på. De fleste børn begynder allerede i vuggestuealderen med, at nynne og synge små hjemmelavede sange. Efterhånden bliver disse sange suppleret af de børnesange vi alle kender og af sange de har hørt i radioen.

Ligesom de fleste børn slår rytmer fra en meget tidlig alder. Det kan være når de slår bestikket ned i bordet, når de klapper, hopper i en bestemt rytme og meget andet.

Vi både spiller og synger i vuggestuen og i børnehaven.